Foredrag med Marie Laursen, kendt som Rulle-Marie. Om at vælge livet til – også når det er svært
Vi glæder os til at byde jer velkommen til et ærligt, varmt og humoristisk foredrag med Marie Laursen – også kendt som ”Rulle-Marie” og ”pigen med knogler af glas”.
Marie er født med den sjældne sygdom Osteogenesis Imperfecta (medfødt knogleskørhed) og har gennem livet oplevet omkring 500 knoglebrud, samt utallige operationer. Alligevel møder hun livet med en smittende livsglæde, stor selvironi og en ukuelig vilje til at se muligheder frem for begrænsninger.
Det bliver en inspirerende eftermiddag med plads til både grin, alvor og stof til eftertanke.
Marie siger om sit foredrag:
Jeg tager jer med ind i mit liv.
Da jeg falder ud af min kørestol og er tæt på at miste livet.
Da jeg danser så meget til en fest, at jeg brækker både arm og ben og vælger at blive.
Og den morgen til morgensang, hvor jeg brækker et ribben af at hikke.
Fire ting, jeg håber, du går derfra med:
→ Du får mod til at leve livet fuldt ud, også når det er svært
Så du kan leve dit liv, mens det er rodet, svært og uforudsigeligt.
→ Du får en stærkere tro på, at livsglæde ikke altid handler om fraværet af udfordringer, men om hvad vi gør, når de rammer
Du behøver ikke tænke positivt hele tiden.
Men du får konkrete måder at handle på, når livet rammer.
→ Du får modet til ikke at stå alene, men række ud, når livet rammer.
Også når det føles sårbart at sige det højt og lukke andre ind.
→ Du får nye perspektiver på, hvordan vi skaber fællesskaber, hvor der er plads til alle.
Du får nye måder at møde andre mennesker på, så vi kan nedbryde barrierer, berøringsangst og fordomme.
Og skabe plads til alle – uanset om det er på arbejdspladsen, i uddannelsessystemet eller i de fællesskaber, du er en del af.
Jeg lover, det bliver ærligt, humoristisk og fyldt med god energi.
Det koster kun 25 kr. at deltage og der serveres kaffe og kage.
Arrangementet er åbent for alle både med og uden medlemskab af foreningen.
Tilmelding til arrangementet på NemTilmeld eller til Agnethe Schmidt Bigum, tlf. 30893273 mail: a.bigum@ulykkespatient.dk
SU. den 5 december
Sted: Nyker Forsamlingshus, Nyker Hovedgade 7A, 3700 Rønne
Vi glæder os til at se dig
Med venlig hilsen
UlykkesPatientForeningen, Kreds Bornholm
Information om foredraget
Dato og tid Lørdag d. 12. december 2026 kl. 13:00 til 15:30
Tilmeldingsfrist Lørdag d. 5. december 2026 kl. 12:00
Sted
Nyker Selvskabslokaler (indgang ved P-plads)
Nyker Hovedgade 7a
3700 Rønne
Kursusudbyder
Kreds Bornholm
Tlf. +45 21520595
h.b.munk@polio.dk
Vi har lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Kreds Bornholm bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser